Bredformat
ARGGHHHHHH!!!!
Nå da da, der er sørme da kommet lige lidt vel meget polstring på stativet i løbet af den mørke kolde vinter - føj for den da - mor her fåes nu i bredformat hele vejen rundt!

Skrumpebogen er fundet frem af gemmerne og kalorierne tælles flittigt. Der er kylling og salat på programmet og knækbrødet knækker lystigt med magre sager på toppen. Det er simpelthen bare nu der skal ske noget!
Efter at børn og mand var sendt af sted, har jeg for anden gang i denne uge, trampet der ud af på gader og stræder i mine løbesko.

Jeg indrømmer blankt, at det går lidt trægt og formen - og formerne ikke mindst - ikke er hvad den/de har været. Forsøger mig med noget intervalagtigt start. Går 2 minutter - løber 2 minutter - går igen... det fungerer meget godt. Jeg er da blevet øm i lårbasserne, skal jeg love for, selvom jeg både har husket at varme op og strække ud - men det er nok bare lige til kroppen har vænnet sig til den nye udfordring.

Nok om det!

Tirsdag 13.April 2010
Pottetræning i drivhuset
Selv efter en meget kold nat, står de små tomatplanter og chiliplanter fint stadig fint i drivhuset. Tomaten "Black Seaman" er forud for sine kammeraterne, og er allerede i pottetræning som det ses her over.

Væksten er lidt langsom i år, synes jeg, men det skyldes også, at vi er kommet senere igang pga kulden. Jeg tror næsten, vi er en helt måned senere ude med såningen i år end sidste år. Jeg håber, at det vil resultere i stærke hærdede planter, som tåler det danske vejr udendøre, da de fleste planter skal flytte til kolonihaven når de er blevet store.
Drivhuset i den tidlige morgensol  - planterne skutter sig bag duggede kolde ruder.
Persillesang
Tiden løber fra mig
Forår, forår kom nu snart
Nu sker der noget
Bredformat
Nøkleri
En trøje til Anna
Tæppeprojekt
Kolonihaven
De lykkelige ejere
Et ordentligt ryk
Vi har fået en dør
27. April 2010
Mad
Album