Nørkleri
Alle som strikker og hækler lidt kender til det med garnrester. Garnrester i mange forskellige kvaliteter og farver i små uglede nøgler som hober sig op i garnkassen - altid er der lige lidt for lidt til at det kan bruges til noget.

En dag her i vinter sad jeg og kiggede på opskrifter på nettet og faldt over denne lille søde bolero hos "DROPS". Rigtig smart tænke jeg, strikket i ret i ét stykke - sådan et strikkearbejde til at nøkle med når man ser tv. Jeg stod på hovedet i resterne og fandt noget grønt mohairgarn frem og efter lidt overvejelse gjorde jeg op med mig, selv at der vist lige var nok til en trøje til Anna. Anna forelskede sig straks i projektet, hvilket jo betød, at den skulle og måtte blive færdig. Desværre blev jeg ca. halvt henne i projektet klar over, at der ikke var garn nok.ÆV! Jeg vred min hjerne for en løsning og jeg ilede i Kvickly, hvor jeg oprindeligt havde købt garnet,- men nej ikke mere grønt garn at få.

Så var gode råd dyre! Anna blev lidt stram i masken da jeg spurgte om det ikke var smartere hvis den blev stribet....nå ikke....

Heldigvis kunne en god kollega hjælpe  -tænk i sine gemmer havde hun mosgrønt mohair liggende, som havde næste samme nuance - og som kunne købes for en slik Hurra! Strikket i de forhadte striber var det ikke til at se, at der var tale om to forskellige typer garn.

Anna blev glad og smart! Lækkert!
En Grøn Trøje til Anna
Persillesang
Tiden løber fra mig
Forår, forår kom nu snart
Nu sker der noget
Bredformat
Nøkleri
En trøje til Anna
Tæppeprojekt
Kolonihaven
De lykkelige ejere
Et ordentligt ryk
Vi har fået en dør
27. April 2010
Mad
Album